PSYKOTERAPEUTTRÆF 2020

18 – 20 SEPTEMBER 2020

Tilmelding til venteliste

Alle med en 2-årig psykoterapeutuddannelse kan deltage. Bestyrelsen kan give dispensation til andre efter ansøgning.

Selvglad – om menneskers livslange ægteskab med sig selv

Billede fra Træf 2016

Hvordan det gode kun kan blive godt, når man er glad for sig selv og sit liv

Tænk, hvis værdien af mit liv – meningen med mit liv – ikke afhænger af det gode, livet giver mig, og heller ikke afhænger af det gode, jeg kan gøre i mit liv, men er bestemt af, om jeg kan være sammen med mig selv. Eller mere specifikt, om jeg kan lide mig selv, når jeg gør godt, eller livet gør godt med mig?

Det er jo langtfra et ukendt fænomen, at hvis jeg ikke kan eller ikke tør tage imod det gode, der sker, så er det ikke ret godt. Og hvis jeg ikke synes, at jeg har fortjent at have det godt, så kan mit liv aldrig blive godt. Uanset hvor megen anerkendelse andre kan have til mig, så kan min manglende anerkendelse af mig selv effektivt blokere for, at jeg nogensinde kan føle mig anerkendt.

Det er godt at være mig – specielt når jeg har mig selv med

Hvorfor er det så svært at være glad for sig selv, at der hele tiden skal udgives nye selvhjælpsbøger, som ikke hjælper? Fordi vi alle lider af en form for personlighedsspaltning. Bibelen ved det og beskriver, at det gode, som jeg vil, der gør jeg ikke, mens det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Mindre skæbnetungt forsøger Poul Dissing og Benny Andersen en mere humoristisk tilgang ved at synge: ”Jeg lider af selvhad. Gid jeg var en smule selvglad.” Det er nødvendigt at skærpe opmærksomheden på menneskers livslange ægteskab med sig selv. Ellers bliver man fanget ind i fejlfinding og smertelige oplevelser af at være forkert i stedet for glade oplevelser af at være.

Tag dine drømme med på kursus

Vores naturlige blufærdighed gør det vanskeligt at åbne op for vore dybeste længsler og drømme. Ofte skjuler vi endog drømmene for os selv og kalder vore natlige drømme for mærkelige. Samtidig ved vi godt, at disse drømme foregår mere i nutid end vores dagligdag. Vi er også så kropsligt nærværende i drømmene, at vi kan ønske at vågne op. Det må siges at være et paradoks, at vi ofte ønsker at glemme vore drømme, når vi er vågne. Ofte vil en natlig drøm både være en beretning om ens overlevelsesstrategi og typiske følelsesmæssige og relationelle vanskeligheder. Men vigtigere kan man i sin drøm blive bragt i kontakt med sig selv og længslerne i sit liv. Hvis det lykkes at komme til stede og finde nærværet i sin vågne drømmefortælling, kan sjælens længsel blive indlysende nærværende. Den natlige drøm kan herved blive den livserfaring, man mangler for at føle sig mere hel og mindre forkert. Så skriv dine natlige drømme ned og tag dem med på kursus.

Kurset bygger på bogen Selvglad (2018) – og henviser desuden til bøgerne ”Skam – medfødt og tillært” (2013), Sjælens længsel” (2016), .

Lars J. Sørensen har 1979 -2015 været chefpsykolog på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sj.

Han har arbejdet med psykoterapi både i psykiatrien og privat praksis, og han har igennem mange år været underviser på forskellige psykoterapeutuddannelser.

Forud for sine seneste bøger udgav han i 1996 fagbøgerne ”Særpræg-Særhed-Sygdom” om psykoterapi ved psykoser og i 2005 ”Smertegrænsen” om chok, traumer og psykisk sygdom.

Begge har afsnit om skam.

Det praktiske:

Sted: Velling Kollervej 4-8, 8654 Bryrup. Tæt på Skanderborg. Vil du være sikker på en plads, så tilmeld dig nu.
Der er 2 pers. værelser med eget wc og bad (eller enkeltværelse mod lidt ekstra).

Fredag:
kl.17-18 Indkvartering
kl.18-19 Middag
kl.19-21 Runde og intro til tema og underviser mm

Lørdag:
kl.8-9 Morgenmad
kl.9-13 Undervisning/træf
kl.13-16 Pause
kl.16-20 Undervisning/træf
Kl.20 Middag

Søndag:
kl.8-9 Morgenmad
kl.9-10 Generalforsamling
kl.10-13 Undervisning/træf

Forslag til generalforsamlingen skal sendes pr. mail senest 14 dage før træffet til: bestyrelsen-liste@gestaltanalyse.dk

Pris for træf:
For medlemmer 1900 kr (hvis du har betalt 100 kr for medlemskab eller været på træf i 2018).
For ikke-medlemmer 2000 kr. prisen dækker 1 års medlemskab, undervisning, al forplejning samt indkvartering på 2 personers værelser (enkelte 3 personers) med eget bad og wc.


Vi lejer lokaler af Psykoterapeut Uddannelsen