PSYKOTERAPEUTTRÆF 2024

20 – 22 SEPTEMBER 2024

Skammen, Nuet & Nærværet –
alt det gode, som jeg gør, er ikke bedre
end det nærvær, jeg gør det med

LARS J. SØRENSEN

LARS J. SØRENSEN er psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi og har 1979-2015 været chefpsykolog på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland. Han har arbejdet med psykoterapi både i psykiatrien og i privat praksis, og har gennem mange år undervist på forskellige psykoterapiuddannelser.
Han er forfatter til en række bøger om psykologiske emner, blandt andet Smertegrænsen (2005), Sjælens længsel (2016), Skammen, nuet & nærværet (2023).
På træffet vil han demonstrere terapier og arbejde i plenum, hvor der er mulighed for at ” gå på ” og berige sig selv og træffet.
Som optakt til træffet skriver Lars J. Sørensen følgende:
Skam søger at inspirere mennesker til at komme tilstede og at være sammen – være sammen i samvær og nærvær.
Nærvær og samvær er levet liv.
Lever man sit liv sammen med sig selv, eller holder man kun sig selv i live, mens man gør alt det vigtige, som man synes og tror, at livet kræver af en?
Forkerthedsfølelser og skam vil ofte komme som en forsøg på at fortælle, at nærværet med det levede liv er, hvad der usynligt står på spil.
At jeg mærker et savn ved ikke at have mig selv med, når jeg lever mit liv.

Tænk, hvis værdien af mit liv – meningen med mit liv – ikke afhænger af det gode, livet giver mig, og heller ikke afhænger af det gode, jeg kan gøre i mit liv, men er bestemt af, om jeg kan være sammen med mig selv. Eller mere specifikt, om jeg kan lide mig selv, når jeg gør godt, eller livet gør godt med mig?

På træffet vil Lars J. Sørensen også demonstrere at arbejde med drømme. Han skriver, at vores naturlige blufærdighed gør det vanskeligt at åbne op for vores dybeste længsler og drømme. Ofte skjuler vi endog drømmene for os selv og kalder vores natlige drømme for mærkelige.
Samtidig ved vi godt, at disse drømme foregår mere i nutid end vores dagligdag. Vi er også så kropsligt nærværende i drømmene, at vi kan ønske at vågne op. Det må siges at være et paradoks, at vi ofte ønsker at glemme vores drømme, når vi er vågne.
Ofte vil en natlig drøm både være en beretning om ens overlevelsesstrategi og typiske følelsesmæssige og relationelle vanskeligheder.
Men vigtigere kan man i sin drøm blive bragt i kontakt med sig selv og længslerne i sit liv. Hvis det lykkes at komme til stede og finde nærværet i sin vågne drømmefortælling, kan sjælens længsel blive indlysende nærværende.
Den natlige drøm kan herved blive den livserfaring, man mangler for at føle sig mere hel og mindre forkert.
Lars J. Sørensen opfordrer til, at du skriver dine natlige drømme ned og tager dem med på træffet.

Kurset bygger på den aktuelle bog
”Skammen, Nuet & Nærværet”,
som er kommet i år på Psykologisk Forlag
– og henviser desuden til bøgerne:
”Skam – medfødt og tillært” (2013),
”Sjælens længsel” (2016) og
”Selvglad” (2018).

 

Lørdag aften bydes på et oplæg om Theraplay ved Psykoterapeut mpf Lene Rønn.
Oplægget vil indeholde introduktion til, hvordan der kan arbejdes med Theraplay samt aktiviteter/lege, som understøtter og viser formålet med Theraplay.

Det praktiske:

Alle med en 2-årig psykoterapeutuddannelse kan deltage. Bestyrelsen kan give dispensation til andre efter ansøgning.
Klik her for tilmelding (fra 1. januar 2024 kl. 14)

Sted: Træffes afholdes på Gjerrild Danhostel: Dyrehavevej 9, Gjerrild, 8500 Grenå.
Der er 2 pers. værelser med eget wc og bad (eller enkeltværelse mod kr 300,- ekstra).

Fredag:
kl. 16 -18 Indkvartering. (Mette Tlf 2179 3526 vil være på stedet fra kl.16)
kl. 18-19 Middag
kl. 19-21 Runde og intro til tema og underviser mm

Lørdag:
kl. 8-9 Morgenmad
kl. 9-13 Undervisning v. Lars Sørensen
kl. 13-16 Frokost og pause
kl. 15.45 Kaffe med hjemmebagt kage
kl. 16-19 Undervisning v. Lars Sørensen
kl. 19-20 Middag
kl. 10-21.30 Intro til Theraplay v. Lene Rønn

Søndag:
kl. 8-9 Morgenmad
kl. 9-10 Generalforsamling
kl. 10-12 Undervisning v. Lars Sørensen

Forslag til generalforsamlingen skal sendes pr. mail senest 14 dage før træffet til: bestyrelsen-liste@gestaltanalyse.dk

Pris for træf:
For medlemmer 2.100 kr (hvis du har betalt 100 kr for medlemskab eller været på træf i 2023).
For ikke-medlemmer 2.200 kr.
Prisen dækker 1 års medlemskab, undervisning, al forplejning samt indkvartering på 2 personers værelser med eget bad og wc.
Enkeltværelse kan tilkøbes for 300 kr.
Sengelinned kan medbringes eller lejes på stedet for 75,- kr.
Madpakke kan smøres søndag ved morgenmaden for 35,- kr.

Kærlig hilsen
Bestyrelsen